Hvad kan vi ...

Værkstedet kan normalt håndtere konserveringen af følgende materialer:
Jern, kobberlegeringer, sølv, guld (forgyldninger), tin, bly keramik, glas, porcelæn/stentøj. træ, hør, bomuld, skind, læder, knogle, tak, tand, horn, uld, silke og rav.

Den overvejende del af værkstedets arbejde foregår indenfor følgende genstandsgrupper :
Jordfundet materiale : Jordfundne genstande og fragmenter af jern, kobber, bronze, messing og bly (mest småværktøj, beslag, smykker m.m.). Keramik (mest i forbindelse med præparter). Glasperler og andre glasgenstande og fragmenter. Vådt arkæologisk træ (fra konstruktionstømmer til små enkeltgenstande og fragmenter). Vådt arkæologisk læder (mest sko og andre lædergenstande fra middelalder). Vådt arkæologisk fibermateriale f.eks. tekstilfragmenter og tovværk. Diverse genstande af knogle, tak og tand og horn, f.eks. smykker, kamme, knivskafter, m.m. samt ubearbejdede stykker af disse materialer. Jordfundet rav (mest som perler)
Nyeretids materiale : Værktøj, redskaber og andet husgeråd. Møbler og andet indbo. Apparater, maskiner, instrumenter, legetøj, dekorative genstande, diverse beklædningsgenstande og andet. Ofte er recente genstande sammensat af flere forskellige materialer, dette, sammen med krav til f.eks. fuktionsdygtighed og bevarelse af originale overfladebehandlinger og stiltræk, stiller særlige krav til behandlingen af recente genstande.

Geologisk materiale:

Andet bevaringsarbejde : Vurdering af konserveringsbehov i samlingerne, måling af lys og luftfugtighed, optagning af genstande i felten, feltkonservering, opsætning af museumsgenstande til udstilling og magasinering, belysningsdesign, pakning af genstande til transport m.m

Dokumentation : Al genstandsbehandling dokumenteres i konserveringsjournaler. Til støtte for den skriftlige dokumentation anvendes f.eks. foto, røntgenfoto, tegning, opmåling, organisk- og uorganisk analyse, litteraturstudier m.m.

Vedligeholdelse : Reparation og vedligeholdelse af værkstedets værktøj, apparatur og øvrige materiel. Vedligeholdelse af journaliseringssystem, bibliotek og sikkerhedsprocedurer.

Metodeudvikling og undersøgelser : Værkstedet har tradition for at være et sted hvor nye metoder fra tid til anden udvikles og afprøves, ligesom værkstedet også gennem årene flere gange har deltaget i større undersøgelser både indenlandske og udenlandske. Resultaterne af dette arbejde bliver dels publiceret på skrift, dels videregivet til fagfæller på møder og kongresser.

Analyse og dokumentation :
Materialeanalyser :
Uorganiske analyser : pH-måling, Cl-titrering, spottest af diverse materialer (især metaller).
Organiske analyser : Vedbestemmelse, Spottest af diverse materialer, f.eks. fosfattest.
Procesanalyser : Koncentrationsmålinger, fugtkammertest, tryk- og temperaturmålinger.
Røntgendokumentation : Røntgenfoto og videooptagelser af enkeltgenstande og præparater, stereorøntgen.
Fotodokumentation : Digital fotografering, samt sort/hvid- og farvefoto i formaterne 24 x 36, 6 x 6, 6 x 8, 9 x 11 (polaroid), 10 x 13 (polaroid), samt makrofoto 6x6 op til ca. 1:1, mikrofoto 24 x 36 ved forstørrelser op til ca. 60x (arbejdsmikroskop), og op til ca. 400x (gennemlysningsmikroskop). Mørkekammerarbejde i forbindelse med sort/hvid foto og røntgenfoto foretages af værkstedet selv.
Tegning og opmåling : Mikroskoptegning, tegning 1:1 (arkæologisk træ og læder før konservering), tegning og opmåling af detaljer og konstruktioner der ikke er synlige når genstanden er samlet.
EDB-journalisering : Al genstandsbehandling incl. tilhørende dokumentationsmateriale indføres i ACCESS-Database på en standard konserveringsjournal (konserveringsjournalerne forefindes også i papirudgave). Der tages løbende backup på eksterne harddiske. Endvidere er bibliotek, kemikaliekort, arbejdspladsbrugsanvisninger og klimamålinger m.m. registrerert på EDB.

Rådgivningsvirksomhed : Bevaringscentret rådgiver museerne i spørgsmål vedrørende klimaforhold, almindelig vedligeholdelse af samlingerne, nedpakning og transport af genstande, håndtering, understøtning og montering/ophængning af genstande i magasin og udstilling. Værkstedet lægger stor vægt på en god løbende kontakt med brugerne, og tilstræber at aflægge mindst et årligt besøg på det enkelte museum. I forbindelse med konserveringsopgaver rådgiver værkstedet om muligheder og konsekvenser ved valg af konserveringsmetode, således at museerne kan træffe et bevaringsmæssigt forsvarligt valg.

Bevaringscentret arrangerer og afholder kurser med bevaringstekniske emner enten med undervisere udefra eller med institutionens egne medarbejdere som undervisere.

Ekstern virksomhed : Ifølge vedtægterne kan værkstedet, "i det omfang det er foreneligt med de formålsbestemte opgaver, udføre indtægtsdækket arbejde". Dette arbejde har dog hidtil været meget begrænset.

Kurser, møder m.m. : Værkstedet har aktuelt tilknytning til følgende arbejdsgrupper og andre faglige sammenhænge : Konservatorernes Efteruddannelsespulje (KEP), Konservatorgruppen vest for Storebælt, Gruppen af møbelkonservatorer vest for Storebælt, Erfa-gruppen af konserveringsledere, følgegruppe for forskningsprojekt under Forskningsrådets program "Det Agrare Landskab i Danmark, SUK-udvalget under amtsmuseumsrådet, ICOM committee for conservation, The International Institute for Conservation of Historic & Artistic Works (IIC) og Nordisk konservatorforbund, Værkstedets personale deltager løbende (i det omfang økonomien og det øvrige arbejde tillader det) i fagrelevante kurser og møder.